Terapeut, hypnotisør, coach
Jeg fikser din mentale fjern-betjening
Jeg har arbejdet med personlig udvikling siden jeg var teenager. Senere blev jeg professionel behandler. Nogle gange siger jeg, at jeg lærer folk at bruge deres mentale fjernbetjening.
Hej!
Jeg hedder Patrick
Intet tænder mig mere, end når jeg arbejder med den mentale fjernbetjening – jeg ser lyset i dine øjne, når du opdager hvor let det kan være at ændre tanker, følelser og mentale vaner.
Min baggrund er omfattende – se selv nedenfor. Ud over mine formelle uddannelser har jeg årtiers erfaring med at udvikle mennesker som behandler og underviser i de mentale teknologier, jeg arbejder med.
Og nej, der er ingen snik-snak-terapi hos mig. Du har ikke brug for psykologiske “indsigter” – kun reelle forandringer, som du kan se og mærke i dit liv.
Min baggrund
Uddannelse
Psykologi m.v.
- Master i positiv psykologi (MOPP)
- NLP Master Trainer, NLP Trainer, NLP Master Practitioner, NLP Practitioner
- Trainer of Hypnosis and Hypnotism, Master Hypnoterapeut, Hypnoterapeut
- Cert. Coach
- Tusind (næsten!) kurser i specialiseringer inden for psykologi, hypnose og terapi.
Øvrigt
- Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)
- Strategisk Relationel Leder
- Merkonom i Driftsledelse, Organisation, HR og Innovation
- AU-fag i projektledelse og teamledelse
- PRINCE2-certificeret
- Datamatiker
- Egen virksomhed inden for “mental optimering” siden 2006, skiftevis på fuldtid og deltid jf. diverse samfundskriser gennem årene.
- Behandling af personlige klienter.
- Undervisning på certificerede uddannelser i NLP, hypnose og coaching.
- Derudover forskellige IT-jobs, herunder systemudvikler og systemkonsulent.
Min vision er en verden, hvor mennesker er frigjort fra fortidens smerter og lever 100 % i nuet mens de skaber den tilværelse, de ønsker.
Min passion er at hjælpe mennesker med at bryde gennem de skjulte mentale forhindringer. Jeg glædes så inderligt, hver gang jeg hjælper et menneske i kontakt med sin inderligt og utilslørede natur og på egen krop oplever, hvor smukt og stærkt også hendes eller hans sind er.
Om
Det stærke, ressourcefyldte liv
Livet er uforudsigeligt. Jeg tror ikke på, at vi skal forsøge at forudse morgendagen eller bygge et skjold op omkring os, som kan beskytte os mod alt det, som smerter os. Jeg mener ikke at det er muligt – og slet ikke at det skulle være et rigt eller meningsfyldt liv.
Til gengæld tror jeg på styrken i vores sind, når vi har plejet sindet rigtigt. Vi skal blive til stærke og livsduelige mennesker, der kan håndtere livets genvordigheder, når de opstår – ikke fordi vi havde forventet dem, men fordi vi er så mentalt sunde og modstandsdygtige, at vi kan danse ubekymret med problemerne og gøre dem til muligheder og sejre i vores tilværelse. Ingen er perfekte, men dette er målet at stræbe efter.
Målet er ægte livsglæde og indre styrke til at leve og glædes i livet og forme vores tilværelse efter vores inderste værdier. På denne måde bliver mange problemer til ligegyldige bagateller og vi bevarer vores overskud til at håndtere livets virkelige vanskeligheder på en stærk og ressourcefyldt måde.
Følg med
Tag det første skridt
Vil du starte med løbende inspiration til din personlige udvikling? Så kan du lære mig og min metode nærmere at kende, samtidig med at du træner dig selv til at leve det liv, du længes efter – og som du kan skabe med de rigtige værktøjer.