Personlig behandling
Personlig behandling med Mindhack-metoden giver dig øjeblikkelige resultater. Nogle gange kalder jeg det kognitiv terapi – men for dit ubevidste sind. Det er ikke “snakke/tænke-terapi” – det er nærmere visualiseringer, der skaber intuitiv forståelse for underbevidstheden.
Jeg har ikke brug for at analysere din barndom eller have nogle fordomme om “hvilken type du er” baseret på din opvækst. Den slags upræcis kassetænkning beskæftiger jeg mig ikke med.
Din historie kan sagtens være relevant. Vi skal bare ikke bruge tid på at gennemgå hele persongalleriet fra dine første leveår, for det har ikke særlig stor terapeutisk værdi.
Mindhacking handler om at forstå dine reaktioner i nutiden som et samspil mellem bevidsthed og underbevidsthed – med fokus på at skabe en løsning, som er enkel og effektiv. Jeg vil ikke gisne om hvordan eller hvorfor du har udviklet dine følelsesmæssige reaktioner i livet. for det har kun ringe praktisk værdi for løsningen.
For eksempel:
- Hvis du lider af angst, har du brug for en mental teknik til at dæmpe eller fjerne angsten og erstatte den med positive ressourcer som måske er ro, overblik, selvtillid eller tryghed. Det er ligegyldigt hvordan angsten opstod.
- Hvis du har depression, har du brug for positive tanker og følelser. Dem kan vi skabe eller styrke sammen, og det er mere enkelt og effektivt end at analysere dit depressive tankemønster i en uendelighed.
- Hvis du føler jalousi i dit parforhold, har du brug for at beslutte om om du vil forlade forholdet, konfrontere din partner eller erstatte jalousien med tillid indtil det modsatte måtte være relevant. Derudover har du brug for ro og afklarethed omkring din beslutning. Nogle gange er der behov for at styrke tilliden til dig selv eller partneren eller din omverden generelt i processen – men der er ikke behov for at bruge tid på gætterier om situationen eller på at “tænke sig til rette”, for den slags løsninger holder sjældent, når livet og følelserne tager over.
Jeg vil ikke love for meget! Processen er ikke altid nem, og jeg har ikke nødvendigvis en mikakelløsning, der med ét snuptag kan løse hele din livsstituation. Men vi skal bruge din tid fornuftigt, så du kan komme videre med dit liv. Nogle gange er der rent faktisk behov for blot at fortælle sin historie og hvile lidt i de snærende følelser, og det kan godt være på sin plads. Vi skal have ikke sidde og hyggesnakke uge efter uge sådan som der sker hos tigtig mange terapeuter. Det må gerne være hyggeligt, og du vil opdage at terapi på selv ganske alvorlige emner rent faktisk kan være sjov, når du kommer i kontakt med dine personlige styrker og følelsesmæssige ressourcer. Men hyggen må ikke skygge for resultaterne. Vi arbejder hele tiden med din positive intention om at skabe et bedre liv for dig.
Mange ting kan du i øvrigt klare på egen hånd. Du må ikke blive afhængig af din behandler – tværtimod skal behandleren hjælpe dig til at blive selvhjulpen. Det skal ikke ske ved at lave endnu mere “tænkning”, for det har du sikkert gjort rigeligt, når du kommer til mig. Du skal have nogle enkle øvelser, som du kan lave i hverdagen, og som inspirerer dig og giver dig tillid til at du er på vej til et bedre sted i livet.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen kan foregå på to måder. Jeg bruger “hypnose” uanset hvad, men der er forskel på formatet:
- Samtale: Dette er umidelbart en almindelig terapeutisk session, men der er minimal “terapi-snak” – til gengæld er der masser af visualiseringer, og du vil opleve at du er mere intuitiv, let og løsningsorienteret end normalt.
- Hypnose: Dette er en session af længere varighed med “vågen hypnose”, hvor du er (delvist) bevidst under hele sessionen, vi taler sammen og du kan huske processen bagefter.
Det er i høj grad op til dig selv hvad du ønsker, men nogle gange lægger situationen mere op til det ene eller det andet. Det handler også om hvad du selv ønsker.
Hvad er visualisering?
Men hvad er visualisering? Måske føler du, at du ikke kan visualisere. Det betyder dog ingenting – din underbevidsthed visualiserer uanset om du er bevidst om det eller ej. Jeg aflæser dine ubevidste signaler i samtalen – og dem er der rigtig mange af, selv hvis du prøver at skjule dem. Signalerne bruger jeg til at tilrettelægge visualiseringer, som din underbevidsthed viser positive reaktioner på.
Du vil opleve, at der popper billeder op i din hjerne helt “af sig selv”. Det er din underbevidstheds svar på processen. Mange kommer spontant til at grine af lettelse over hvor enkelt det hele pludselig ser ud. Det er fordi jeg dæmper din bevidste tænkning og overlader løsningen til dit ubevidste sind, som har langt større kapacitet og overblik.
Læs mere